[ DOWNUNDER.DK | NYHEDSBREVE | 01/98 ] Copyright downunder.dk © 1997 - 2000


Anzwers Advertisers

NYHEDSBREV 1/98

Så har vinteren for alvor holdt sit indtog i Danmark. Udenfor sner det og det er
modbydeligt koldt. Hvor er det dejligt at kunne rejse downunder på Internet. Her
skinner solen altid, temperaturen er aldrig lavere end din CPU's, og øllene er
dejlig kolde.


Nyt på downunder.dk

Kalenderen for 1. kvartal er nu opdateret med få justeringer undervejs.
2 store events er Ferie for alle i Herning Messecenter d. 27. februar til d. 1. marts.
Her vil bla. Venskabsforeningen være at fide på stand C2534 samt med foredrag fra

Australien & New Zealand i auditoriet. Desuden holder Venskabsforeningen Rejsedag i
Bella Center i København lørdag d. 4. april kl. 11 - 16. Her har du muligheden
for at møde flyselskaber, importører af Australske og New Zealandske 
produkter og rejseforsikringsselskaber. I cafeen er der mulighed for at smage på landene 
downunder. Også her vil der være lysbilledforedrag og Venskabsforeningen vil 
selvfølgelig være til stede og give råd og vejledning om flypriser, visum, 
busture, rejselitteratur osv.
--
I sektionen Pressen Skrev har vi nu fået et par nye artikler arkiveret.
Læs dem On-line
--
Vinsektionen er nu opdateret med bla. druesorter, og downunder.dk forhandler nu en unik 
australsk vinreol til utrolig lav pris.
--
Har du set spisesedlen. Den kan måske give dig inspiration?
--
Under fortællersektionen har vi nu fået selskab af en australsk skribent, Allan Tossell, 
som ser det som en udfordring at skrive om sit land Australien, til et dansk Internetpublikum. 
Teksterne er på engelsk da ethvert forsøg på at oversætte ville ødelægge 
de verbale finesser den er krydret med.
--
På forfattersiden er der nu lagt digte ind af den australske forfatter Henry Lawson.
Læs yderligere anmeldensen af bogen "Sean & Davids long drive" som er udgivet af 
Lonely Planet Journeys.
--
Det Gyldne @
Både downunder.dk og Blundstone importøren Scantas, er tilmeldt den årlige konkurrence om det 
gyldne @ (snabel-a). Har du afgivet din stemme? Ellers har du nu chancen for at vinde 10.000 
kroner i brugerafstemningen.
--
Blundstone Australia udskriver i foråret en konkurrence hvor du har mulighed for at vinde 
en rejse til Australien. Hold øje med reglerne på www.downunder.dk/blundstone/
--
På adressen www.sydney.olympic.org kan du læse om den kommende Olympiade der afholdes
 i Sydney, Australien i år 2000. Allerede nu er der svær trafik på siten.
--
Det var alt for denne gang.


Med venlig hilsen
downunder.dk